Ådalskirkerne / Kirkerne / Halling

Halling Kirke

Også Halling kirke har en forgænger. På grundlag af Nationalmuseets opmålings- og konstruktionstegninger er der udarbejdet en tegning af bygningen, som den har set ud. Tegningen viser kirkens vestgavl og hele nordsiden af skib og kor.
De højtsiddende vinduer og den tilmurede norddør leder tanken hen på Skader kirke.
De er begge bygget i den samme periode og fremstår som typiske jyske, romanske landsbykirker fra 1100-tallet.

I dårlig stand
Halling kirke har givetvis været i dårlig stand, da man valgte at nedbryde den i 1879. Dens afløser blev opført på samme sted og med samme ruminddeling - og indviet 6.februar 1881.

I 1942 blev tårnet opført, og det daværende våbenhus blev omdannet til ligkapel. Sydportalen blev muret til og våbenhuset flyttet til den nye tårnbygning.
Bortset fra disse ændringer kan den nye kirke betegnes som en gengivelse af den oprindelige romanske kirkebygning i rundbuestil og med et fladt bjælkeloft, eller rettere som en ny-romansk kirke fra 1880′erne.

Selv om Halling kirke fremstår som en romansk landsbykirke bygget af røde mursten, hvilket måske kan virke som en anakronisme, så består kirken nu ikke udelukkende af røde mursten.
På nært hold ses en høj granitsokkel, sat af kvadre fra den gamle Halling kirke. Disse kvadre er fortsat ramme om stedet, hvor menigheden mødes, som de har været det i snart 900 år.

Samme enkelthed som præger kirkebygningen møder man når blikket rettes mod kirkens granitdøbefont.
Dens særpræg udtrykker funktionalistisk enkelthed. Bægerformet og uden forsiringer er den, men ikke uden symbolværdi: Den minder om ”det ene fornødne”.

Arvestykker
Til kirkens arvestykker hører alterets træskårne krucifiksgruppe, et klenodie af høj kunstnerisk karat.
Foroven på midterpartiet gengives korsfæstelsen, hvor Jesus ses alene på korset, der gør skel mellem de i alt 12 figurer med 6 på hver side.
Til venstre for beskueren ses Jesu mor tæt ved landsknægten med spyddet, endvidere de tre kvinder, som efter overleveringen fulgte med, samt en fjerde kvinde med salvekrukke, antagelig Salome.

På højresiden ses apostlen Johannes i samtale med ypperstepræsten, der i hånden holder den nu nedtagne inskription, som på befaling af Pilatus har været anbragt på korset.
Den skildrede situation synes at finde sted umiddelbart før nedtagelsen af korset. Samtlige figurer udtrykker individuelle, levende ansigtstræk.
Billedværket er sen-gotisk og antagelig blevet til i samme periode som det i Skader, altså i 1480′erne.

Også prædikestolen hører til blandt den nye kirkes arvestykker, antagelig blevet til i slutningen af 1500-tallet, og kan derfor regnes for kirkens første prædikestol.
I samme periode havde den kendte billedskærer Mikkel van Groningen sit værksted i Hornslet.
Han har sikkert haft en del elever og gennem disse muligvis haft indflydelse på prædikestolen i Halling.
Den bærer ikke præg af at være almindeligt snedkerarbejde.

Halling Kirke