Datooversigt / Jul

Jul

24. december - juleaften - er den dag, hvor flest danskere går i kirke, men dagen blev først i 1992 officiel gudstjenestedag.
 
Vi fejrer i Danmark og resten af Norden Jesus’ fødselsdag juleaften, dagen før han kom til verden.
Ifølge traditionen var det denne aften for mange år siden, Maria og Josef forgæves søgte efter et sted at være og til sidst måtte søge ly i en stald.
 
Tidligere holdt danskerne julegudstjeneste natten til juledag, men efterhånden blev natgudstjenesten erstattet af en midnatsgudstjeneste eller gudstjeneste juleaftensdag.
Juleaften læser præsten derfor juleevangeliet, som egentlig hører til som læsning ved gudstjenesten juledag.
Først i 1992 blev 24. december officiel gudstjenestedag, da kirken fik ny alterbog.
 
Juledag
Juledag, 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag.
I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage.
 
Den officielle dag for fejringen af Jesus´ fødsel er stadig juledag, som engang blev kaldt for Kristmesse (ligesom det engelske Christmas).
 
Før i tiden afholdt man julegudstjenesten natten til juledag.
Den blev efterhånden fortrængt af en midnatsgudstjeneste eller gudstjeneste juleaftens dag.
Juledags gudstjeneste blev i stedet blev flyttet til kl. 10.
 
Solhvervsfest bliver til kristen jul
Vikingerne fejrede formentlig juledag som vintersolhvervsfest og kalenderårets første dag.
I Romerriget afløste den kristne jul den før-kristne solhvervsfest sol invictus, og da kristendommen kom til Danmark, begyndte man også her at fejre Jesus’ fødsel denne dag.
 
Op igennem middelalderen bevarede juledag sin status som årets første dag.
En kalenderreform i 1575 fastslog, at årets første dag var 1. januar, men danskerne blev længe ved med at fejre nytår på juledag.
 
Anden juledag
Anden juledag, 26. december, er folkekirkens eneste officielle martyrdag.
Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefan.
Han var ifølge Det Nye Testamente (Apostlenes Gerninger 7) den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.
 
I de ældste kirker fejrede man gudstjeneste ved martyrernes grav på deres dødsdag.
Sankt Stefans dag var den 26. december, og man fejrede denne dag længe før, man begyndte at fejre jul ved vintersolhverv.
 
Nogle mener, at Sankt Stefans dag midt i juleugen er med til at gøre
julebudskabet realistisk.
Verden blev ikke forvandlet til fred og fryd, fordi Jesus blev født. Tværtimod handler juleevangeliet om, at Gud blev menneske i verden, som vi kender den på godt og ondt.
 
Nytårsdag
Nytårsdag markeres med en gudstjeneste til sædvanlig tid i de fleste kirker.
Mange af os foretrækker at tilbringe nytårsmorgen på langs og derfor er mange kirker begyndt at fejre midnatsgudstjenester nytårsaften eller eftermiddagsgudstjenester nytårsdag.
 
Nytåret handler også i kirken om at sige farvel til det gamle år og se frem mod et nyt.
Her markeres dagen med en bøn, hvor vi siger tak for det gamle år og beder for det nye år.
Hvert andet år handler prædikenen om Fadervor.
 
Vikingernes nytårsfest var vintersolhvervsfesten 25. december, som fejrede, at årets hjul igen begyndte at dreje mod lysere tider.
Da kristendommen kom til Danmark, begyndte man også at fejre Jesus’ fødselsdag til vintersolhverv.
Julefesten blev dog ved med også at være en nytårsfest indtil en kalenderreform i 1575 fastslog, at årets første dag var 1. januar.
 
Helligtrekonger
Helligtrekongertiden i folkekirken strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering.
Helligtrekongers søndag er første søndag efter nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst. 
Helligtrekonger 6. januar, som ikke længere er en helligdag i Danmark, markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem.
Traditionelt betyder dagen også, at julen er forbi.
 
Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til helligtrekonger.
Efter gammel skik skal du først pynte op til jul umiddelbart før juleaften og så vente med at jule af til helligtrekonger.
På helligtrekongersaften 5. januar er det så tid at spise julesmåkagerne op, tænde det trearmede helligtrekongerslys og måske spise kongekagen.