Ådalskirkerne / Kirkerne / Karlby

Karlby Kirke

Karlby kirke er ikke gammel. Den er afløser for den nedrevne Krogsbæk Kirke, hvis navn sognet stadig bærer.
Den lå ca. 3 km øst for Karlby på et sted, som antagelig har været en kultplads i hedensk tid.

I 1100-tallet blev der opført en romansk landsbykirke i granit. Denne bestod af skib og kor, men var uden tårn. Et våbenhus i munkesten blev tilføjet i løbet af middelalderen.
Kirken var imidlertid dårligt placeret, udenfor sognets byer, og da den omkring år 1900 var stærkt forfalden, valgte man at nedrive den i 1901 og opføre en ny kirke i sognets hovedby, Karlby.

Den nye kirke
Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Olivarius i ny-romansk stil. Indgangen er i tårnet mod vest. Dette har et pyramideformet tag og spir.
Skibet og koret er ved sammenføjningen udstyret med nogle karnapper.

Fra den gamle kirke genbrugte man granit-kvadrene, som udgør sokkelen i den nye kirke.
Selve murene er dog i moderne røde mursten, enkelte dekorative elementer er udført i cement. Taget er af skifer. I 1921 blev der opført et ligkapel øst for kirken.

I kirkens indre er loftet udført med tøndehvælving. Døbefont, alterskranke, alterkalk og disk, samt krucifiks og prædikestol har gjort turen med til Karlby og er med til at danne bro mellem 1100-talskirken i Krogsbæk og den nuværende sognekirke.

Alterbillede og restaurering
I 1965 fik kirken et alterbillede, malet af Niels Lindberg. Det forestiller Jesus, der vasker disciplenes fødder efter skærtorsdagsberetningen hos evangelisten Johannes.
De kulørte felter som indrammer alterbilledet, bærer kirkens liturgiske farver, som også findes i selve billedet; og ordene i felterne fortæller om farvernes betydning i kirkeårets gang.

Karlby kirke blev restaureret i 1998-99, og den fremstår nu som et lyst og venligt rum med en god akustik, der gør den velegnet at tale i - og eminent til sang og musikudøvelse.

Forbindelsen til kirken i Krogsbæk holdes nu atter i hævd. Efter at stedet i mange år lå ubrugt hen, er der i de senere år en tradition vokset op, idet der nu hver sommer afholdes friluftsgudstjeneste på den gamle plads, hvor sognets kirke engang stod, og i hvis muld talrige slægter fandt deres sidste hvilested.