Datooversigt / Store bededag

Store bededag

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske.
I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.
 
Bededag siden 1686
Dagen blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde.
Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste- og bededage, men der er altså kun den ene tilbage i dag.
 
Aftenen før bededagen ringede kirkeklokkerne som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke.
Alle skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og man arbejdede heller ikke.
 
Varme hveder
Når bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen, bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune - eller varme op dagen efter.
Det er derfor, mange i dag spiser varme hveder aftenen inden bededag.
Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sikkert ældre.