Ådalskirkerne

Ådalens Pastorat i Syddjurs Kommune udgøres af kirkerne i Halling, Karlby, Mygind, Skader, Skørring og Søby - samt Krogsbæk Ødekirkegård.
 
Sognegården ligger på Jomfru Gundersvej 7 i Skørring, og sognepræsten bor i præstegården i Søby.
 
Søndagsgudstjenesterne holdes på skift i Søby Kirke og i Skørring Kirke.
De øvrige kirker bruges til særgudstjenester, vielser, begravelser og konfirmationer m.m.
 

View Kirker i Ådalens Pastorat in a larger map
 
 

Halling Kirke

Også Halling kirke har en forgænger.
På grundlag af Nationalmuseets opmålings- og konstruktionstegninger er der udarbejdet en tegning af bygningen, som den har set ud.
Tegningen viser kirkens vestgavl og hele nordsiden af skib og kor.

De højtsiddende vinduer og den tilmurede norddør leder tanken hen på Skader kirke.
De er begge bygget i den samme periode og fremstår som typiske jyske, romanske landsbykirker fra 1100-tallet.

I dårlig stand
Halling kirke har givetvis været i dårlig stand, da man valgte at nedbryde den i 1879. Dens afløser blev opført på samme sted og med samme ruminddeling - og indviet 6.februar 1881.

I 1942 blev tårnet opført, og det daværende våbenhus blev omdannet til ligkapel.
Sydportalen blev muret til og våbenhuset flyttet til den nye tårnbygning.
Bortset fra disse ændringer kan den nye kirke betegnes som en gengivelse af den oprindelige romanske kirkebygning i rundbuestil og med et fladt bjælkeloft, eller rettere som en ny-romansk kirke fra 1880′erne.

Selv om Halling kirke fremstår som en romansk landsbykirke bygget af røde mursten, hvilket måske kan virke som en anakronisme, så består kirken nu ikke udelukkende af røde mursten.
På nært hold ses en høj granitsokkel, sat af kvadre fra den gamle Halling kirke. Disse kvadre er fortsat ramme om stedet, hvor menigheden mødes, som de har været det i snart 900 år.

Samme enkelthed som præger kirkebygningen møder man når blikket rettes mod kirkens granitdøbefont.
Dens særpræg udtrykker funktionalistisk enkelthed. Bægerformet og uden forsiringer er den, men ikke uden symbolværdi: Den minder om ”det ene fornødne”.

Arvestykker
Til kirkens arvestykker hører alterets træskårne krucifiksgruppe, et klenodie af høj kunstnerisk karat.
Foroven på midterpartiet gengives korsfæstelsen, hvor Jesus ses alene på korset, der gør skel mellem de i alt 12 figurer med 6 på hver side.
Til venstre for beskueren ses Jesu mor tæt ved landsknægten med spyddet, endvidere de tre kvinder, som efter overleveringen fulgte med, samt en fjerde kvinde med salvekrukke, antagelig Salome.

På højresiden ses apostlen Johannes i samtale med ypperstepræsten, der i hånden holder den nu nedtagne inskription, som på befaling af Pilatus har været anbragt på korset.
Den skildrede situation synes at finde sted umiddelbart før nedtagelsen af korset.
Samtlige figurer udtrykker individuelle, levende ansigtstræk.
Billedværket er sen-gotisk og antagelig blevet til i samme periode som det i Skader, altså i 1480′erne.

Også prædikestolen hører til blandt den nye kirkes arvestykker, antagelig blevet til i slutningen af 1500-tallet, og kan derfor regnes for kirkens første prædikestol.
I samme periode havde den kendte billedskærer Mikkel van Groningen sit værksted i Hornslet.
Han har sikkert haft en del elever og gennem disse muligvis haft indflydelse på prædikestolen i Halling.
Den bærer ikke præg af at være almindeligt snedkerarbejde.

 

 

Karlby Kirke

Karlby kirke er ikke gammel. Den er afløser for den nedrevne Krogsbæk Kirke, hvis navn sognet stadig bærer.
Den lå ca. 3 km øst for Karlby på et sted, som antagelig har været en kultplads i hedensk tid.

I 1100-tallet blev der opført en romansk landsbykirke i granit. Denne bestod af skib og kor, men var uden tårn. Et våbenhus i munkesten blev tilføjet i løbet af middelalderen.
Kirken var imidlertid dårligt placeret, udenfor sognets byer, og da den omkring år 1900 var stærkt forfalden, valgte man at nedrive den i 1901 og opføre en ny kirke i sognets hovedby, Karlby.

Den nye kirke
Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Olivarius i ny-romansk stil. Indgangen er i tårnet mod vest.
Dette har et pyramideformet tag og spir.
Skibet og koret er ved sammenføjningen udstyret med nogle karnapper.

Fra den gamle kirke genbrugte man granit-kvadrene, som udgør sokkelen i den nye kirke.
Selve murene er dog i moderne røde mursten, enkelte dekorative elementer er udført i cement.
Taget er af skifer. I 1921 blev der opført et ligkapel øst for kirken.

I kirkens indre er loftet udført med tøndehvælving.
Døbefont, alterskranke, alterkalk og disk, samt krucifiks og prædikestol har gjort turen med til Karlby og er med til at danne bro mellem 1100-talskirken i Krogsbæk og den nuværende sognekirke.

Alterbillede og restaurering
I 1965 fik kirken et alterbillede, malet af Niels Lindberg.
Det forestiller Jesus, der vasker disciplenes fødder efter skærtorsdagsberetningen hos evangelisten Johannes.
De kulørte felter som indrammer alterbilledet, bærer kirkens liturgiske farver, som også findes i selve billedet; og ordene i felterne fortæller om farvernes betydning i kirkeårets gang.

Karlby kirke blev restaureret i 1998-99, og den fremstår nu som et lyst og venligt rum med en god akustik, der gør den velegnet at tale i - og eminent til sang og musikudøvelse.

Forbindelsen til kirken i Krogsbæk holdes nu atter i hævd.
Efter at stedet i mange år lå ubrugt hen, er der i de senere år en tradition vokset op, idet der nu hver sommer afholdes friluftsgudstjeneste på den gamle plads, hvor sognets kirke engang stod, og i hvis muld talrige slægter fandt deres sidste hvilested.

 


 

Mygind Kirke

Mygind kirke er den eneste bevarede middelalderkirke i det tidligere Mygind-Krogsbæk-Skørring pastorat.
Kommer man ad den gamle sognevej fra Mygind mølle, ser man bedst kirken i sin helhed, beliggende på landsbyens bakke.
Stor er den ikke, men oprindelig var den endnu mindre.

Den oprindelige, lille romanske landsbykirke, er opført i 1100-tallet af tilhugne marksten, og det kan nævnes, at samtlige granit-arter fra markerne findes i dens mure.

Tidens behov
Kirken bestod oprindelig af et lille smalt kor og et bredere skib. Koret er uændret, men skibet blev i 1400-tallet forlænget med seks meter for at opfylde tidens behov.
Denne forlængelse kan man bedst se på kirkens nordside, hvor en del af væggen er opført at utilhugne kampesten, ikke flot forarbejdede som de andre, mens den oprindelige gavl er rykket med ud.
Måske var dygtige stenmestre sværere at opdrive på den tid; eller måske har også datiden kendt til sparekrav, som vi gør det i dag.

Det anses for sandsynligt, at våbenhuset også har fungeret som skole for sognets børn, og det rummelige våbenhus kan derfor med en vis ret kaldes Myginds første skole.

Kirkerummet
Inde i kirkerummet er det sparsomt med udsmykning, men man fornemmer et præg af værdig enkelhed.
Alterbordet blev fornyet ved kirkens restaurering i 1942, det består af kvadersten fra den tidligere kirke i Halling.
Alterbilledet af J. Th. Skovgaard forestiller Jesus på besøg hos Martha og Maria.
Det minder os om, at man skal holde sig til ”det ene fornødne”.

Prædikestolen bærer årstallet 1588, og er således den oprindelige fra reformationstiden.
Dens indskrift lyder, oversat til dansk: ”Salige er de som hører Guds ord og bevarer det”. (Lukas 11,28)

Kirken har i tidens løb modtaget gaver af folk med tilknytning til Mygind.
Alterbillede, lampetter, lysekrone og den store præstetavle - den eneste af sin art i den gamle Rosenholm kommunes kirker - er også gaver.
I 1768 betegnes Mygind kirke som liden og uden tårn, det blev der få år senere rådet bod på, så kirken i dag fremstår som den færdige landsbykirke.

 


 

Skader Kirke

Skader kirke er en romansk landsbykirke fra 1100-tallet - uden tårn eller staffage af nogen art.
Senere er der dog tilføjet et våbenhus, men ellers er kirken ”usminket og helt sig selv”.
I tidens løb har man forsøgt at gøre den mere ”moderigtig”. Således var kirkens østgavl på et tidspunkt forsynet med gotiske kamtakker, men efter Nationalmuseets restaurering i 1935 genfandt kirken sin oprindelige form.

Det oprindelige våbenhus anses for at være opført i 1400-tallet, samme periode som de fleste våbenhuse blev opført.
Det var opført i bindingsværk, men kvaliteten har åbenbart været ringe, for i 1870 måtte det erstattes af et nyt, som åbenbart heller ikke har været nogen solid bygning, for i 1951 blev det afløst af det nuværende våbenhus - bygget i gule nu overkalkede mursten.

Indgangsdøren
Kirkens indgangsdør er ikke prangende, men trods alt en ”søjleportal”, og når man for første gang træder ind i kirkerummet bliver man overrasket, for det er helt anderledes end forventet.
Ingen høje stolegavle eller lukkede stolestader, men i stedet lave, åbne bænkerækker med hynder.
I øvrigt fremtræder alt lyst - lysegult gulv dannet af gule mursten sat på højkant, alt sammen indrammet af hvide nøgne vægge, hvorved fremkommer en egen rumfornemmelse.

En 1974 var der en gennemgribende restaurering af kirkerummet, hvor de gamle stolestader og nogle skæmmende vægpaneler blev fjernet.
Det har nok krævet en vis tilvænning at affinde sig med det moderne og utraditionelle look, men i virkeligheden betegner restaureringen en tilnærmelse til det oprindelige nøgne kirkerum, hvor der ikke fandtes andre siddepladser end stensatte bænke langs væggene.

Andre gennemgribende forandringer
Længe før fandt andre gennemgribende forandringer sted, forandringer som også fandt sted i Søby kirke.

Det skete som følge af reformationens indførelse i 1536. Her blev kirkens Maria-alter til venstre for korbuen sløjfet, ligesom alteret for kirkens egen værnehelgen, der var placeret til højre for korbuen.
Døbefonten der ellers havde haft sin plads på et podie midtvejs mellem mands- og kvindedøren blev nu flyttet op, hvor Maria-alteret havde været, og hvor alteret for værnehelgenen havde haft sin plads, kom et nyt stykke inventar - en prædikestol.

Et kendetegn for den romanske kirke er dens flade bjælkeloft. I Skader er dette bevaret i skibet, men i koret er bjælkeloftet afløst af en gotisk krydshvælving, der ligesom koret i Søby er udsmykket med kalkmaleri-dekorationer.

Alterbordet er bygget af mursten og alterudsmykningen består af fritstående figurer skåret i træ og bemalet - Kristus på korset samt Maria og apostelen Johannes.
Det menes, at gruppen tidligere har bestået af fem personer og har haft sin plads i Skader kirke siden 1400-tallet, hvor også ombygningen af koret fandt sted.

Den romanske døbefont, smykket af hvælvede bukler har antagelig samme alder som kirken, men er næppe forarbejdet af den samme stenmester.
Prædikestolen er lokalt snedkerarbejde, fint afpasset til kirken.

 


 

Skørring Kirke

Som kirken i Karlby har sin forgænger, er det også tilfældet med Skørring kirke. I kirkens våbenhus står en sten med et udhugget kors.
Tidligere lå stenen ved kirkens sydvestlige hjørne, men har i nyere tid fået sin nuværende plads.
Stenen er dateret til 1100-tallet, og fremstår som en romansk sten med et græsk kors i rundt relief.
Det har ikke været muligt at spore nogen indskrift, men sammenholdt med forskelligt kildemateriale tyder alt på, at stenen er sat over Jomfru Gunder, en adelig jomfruskikkelse som har haft sin gang på egnen dels ved Skørring, og dels på Ørsted-egnen, ved godset Stenalt.

En slags missionær
Jomfru Gunder kan ses som en slags missionær, der er kommet til sognet for at tilskynde til bygning af en kirke.
Hun har sandsynligvis organiseret lokale kræfter og støttet dem med gaver, både til opførelse af kirken og dens senere vedligeholdelse, helt frem til nyere tid.
Jomfru Gunders kirke kendes i dag kun fra Nationalmuseets fotografier og opmålinger.
De viser en lille romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor, hvortil der senere blev føjet et våbenhus.
Igennem adskillige århundreder fungerede den som sognets kirke, men var til sidst i så dårlig stand, at en gennemgribende restaurering var nødvendig.

Brudt ned i 1885
På den baggrund og med landets mest indflydelsesrige mand i Jomfru Gunders rolle valgte man i 1885 at nedbryde den 700-årige kirke og lade konseilspræsident Estrup bygge en ny, dog uden at han efterlod sig spor i kirkens udsmykning eller på anden vis.
Den historiske Estrup er her lige så anonym som den sagnagtige Jomfru Gunder.
Enkelte dele fra den gamle kirke som dør- og vinduesoverliggere findes indmuret i den nuværende, men særlig bemærkelsesværdig er kirkens døbefont, en romansk granitfont med dobbeltløver, et imponerende eksempel på djurslandsk stenhuggerkunst.
Skørrings nuværende kirke er opført i årene 1886 - 1887, bygget af bornholmsk granit med Viborg domkirke som forbillede.
For indretningen stod arkitekt Walther, og Skørring kirke regnes for et af hans fineste arbejder. Alterbilledet af Anton Dorph fra 1895 er en illustration af beretningen om Jesus og synderinden. (Joh. 8,1-11)

 


 

Søby Kirke

Søby kirke fremstår i landskabet som det, vi forstår ved en typisk dansk landsbykirke.
Gennem skiftende århundreder er nye træk føjet til den oprindelige romanske kirke fra 1100-tallet, som dog stadig er let kendelig med sit murværk opbygget af sten fra de omliggende marker.

Sten som først har undergået en omhyggelig tilhugningsproces af en kyndig stenmester, så de fine glatte sider fremkom, som gjorde dem velegnede som kvadresten.
I
sær på kirkens nordside fremstår murværket i et rigt varieret farvemønster, så man får det indtryk, at de enkelte granitsten er nøje udvalgt efter farve og mønster.
Værd at bemærke er også granitsoklen med tilhugget skråkant, en praktisk foranstaltning til afledning af regnvand.

Kvindedøren
Ved kirkens nu tilmurede kvindedør ses en udhugget løvefigur i højt relief.
Selvom løver ikke hører hjemme i dansk natur, så har løven vundet stor indpas i den kunst, hvormed fortidens stenmestre har udsmykket vore kirker, og dens placering her kan ses, som en magtfuld bevogtning af kirken fra gammel tid.
Det tilføjede våbenhus er uden sokkel og antagelig bygget i 1400-tallet som en praktisk foranstaltning, og navnet tjener stadig som en stadig påmindelse om, at her lægger man sine våben før man træder ind i Guds hus.

På samme tid som våbenhuset er kirkens første lave tårn sandsynligvis opført.
Det er dog bygget i en langt mere solid konstruktion med tykke mure, hvor mange svære kampesten er anvendt.
Murværkets tykkelse mindede om et forsvarsværk, og det kan tænkes, at tårnet har været brugt som en slags beskyttelsesrum, hvor kvinder og børn kunne tage ophold, når egnen hærgedes af omstrejfende horder.
Kirkens lave tårn blev i 1938 ombygget, så det fik sit nuværende udseende med kamtakke efter gotisk mønster svarende til den stil, der var fremherskende i perioden, hvor de fleste kirketårne blev til.

Alterbilledet
Over kirkens alter af granitkvadre ses alterbilledet fra 1700-tallet med korsfæstelsesgruppen, Kristus på korset flankeret af Maria, hans mor, og apostelen Johannes.
Døbefonten i Søby kirke er nøjagtig så gammel som selve kirkebygningen.
Begge er de romanske og skabt af samme holdbare granitmateriale.
Fonten er med tovsnoninger, buefrise og løver på kummen.
Af kummens format fremgår det, at den er tilpas rummelig til neddykning af et spædbarn, en dåbsform der var fremherskende helt frem til 1537.

Kirkens prædikestol er, som de fleste ældre prædikestole, fremstillet i renæssance-stil.
Den er udstyret med foldeværks fyldninger og må regnes for et fint snedkerarbejde.
I første stolestade lige under prædikestolen er bevaret rester af en degnestol fra 1593.

 

 

Krogsbæk Skovkirkegård

25. juni 2015
Efter en lang proces blev den fredede kirkegård torsdag 25. juni genindviet som skovkirkegård.
Det krævede mange overvejelser og ikke mindst mange godkendelser hos Provsti, Stift, Kirkeministeriet og kulturstyrelsen m.m.

Kulturstyrelsen har givet tilladelse til at bruge et bestemt område på kirkegården til urnenedsættelser. Der er plads til 400 urner, og der er ikke noget krav om afdødes tilhørsforhold til lokalområdet.
Der må ikke opsættes gravsten på området, men på et opstillet kors kan der sættes plader med afdødes navn. 

Et besøg værd
Besøger man Karlby kirke, bør man også aflægge Krogsbæk Skovkirkegård et besøg, for her begynder kirkens historie.
Et par kilometers kørsel mod nordvest ad Krogsbækvej ligger kirkepladsen. Den er let kendelig på sin hvide portal og den højtliggende klokkestabel, omkranset af et kampe-stensdige, og inde på pladsen er det ikke svært at finde frem til stedet, hvor kirkebygningen har ligget, ved hjælp af tilbageblevne grundsten og ændret vegetation i skovbunden.

Den nævnte vej har størsteparten af sognets skiftende generationer i umindelige tider måttet tilbagelægge for at komme til deres sognekirke, som var placeret i en krog af sognet, kun nogle få hundrede meter fra nabosognene Søby og Skørring, og tæt ved det lille vandløb, Krogsbækken, som gav sognet dets navn.

Tillokkende og gådefuldt
Det er noget både tillokkende og gådefuldt ved stedet. Landskabeligt virker det betagende med sin skovbevoksning og rige vegetation, og historisk påkalder det både opmærksomhed, og undren; for hvorfor har man i fordums dage lagt en kirke på dette afsides og folketomme sted, hvad er det for faktorer, der har været afgørende for netop denne placering?
En forklaring kan være, at stedet tidligere har været en gammel hedensk kultplads. Sådanne pladser var ofte bundet til steder, hvor man mente at guddomskraften var særlig stærk: Ved kildevæld, ved høj eller lund.

Og den nye helligdom, kirken, blev gerne opført på den gamle hedenske kultplads. Sådan kan det også være gået til med Krogsbæk kirke, som stammer fra 1100-tallet. Gravhøjen, hvor klokkestablen er anbragt taler i hvert fald for det.
Det er derimod svært at forestille sig, at der har ligget en egentlig landsby på dette sted.
Rent terrænmæssigt er her simpelthen ikke plads. Karlbys beliggenhed er langt mere ideel, og dens oprindelse menes da også at gå tilbage til vikingetiden.

 

Vedtægter for Krogsbæk Skovkirkegård

 
Type
Skovkirkegården er indrettet på den fredede Gl. Krogsbæk kirkegård og hører under Ådalens Pastorat.
Arealet fremstår med træer og en undervegetation af krybende planter. Det er kun muligt at nedsætte urner på arealet - urnerne nedsættes i skovbunden uden synlig markering.
Gravpladsen er at betragte som en fællesplæne. Skovkirkegården er åben for urnenedsættelser fra andre end pastoratets sognebørn.

Gravsten
Der må ikke anbringes gravsten, monumenter eller mindesmærker.
Det vil dog være muligt at sætte en lille mindeplade med navn og fødsels/døds dato på korset på kransepladsen.
Mindepladen skal bestilles ved graveren.

Obligatorisk renholdelse
Der betales forud for obligatorisk vedligeholdelse i hele fredningsperioden, som er 10 år efter en takst, som er godkendt af provstiet.
Priserne følger de til enhver hver tid gældende takster for skovkirkegårde.

Bede og blomster
Arealet fremstår som natur med træer og naturlig vegetation og skal fremstå som sådan.
Der vil være trimmede stier til arealet.
Skovbunden må ikke ændres af pårørende.
Der må ikke sættes planter, buketter, kranse, puder eller andre effekter i skovbunden, men disse kan lægges på kransepladsen, som forefindes på skovkirkegården.
Kirkegårdspersonalet gennemgår arealet og kransepladsen jævnligt for at fjerne nedfaldne grene og visne blomster m.v.
Kirkegårdspersonalet retter skovbunden op, såfremt der forekommer jordsætning. Pårørende må ikke fjerne eller beskære beplantningen.

Urnetype
Det er kun muligt at nedsætte let nedbrydelige urner, som bark eller pap. Urner af andre materialer er ikke tilladt. Ved tvivlsspørgsmål, kontakt da graveren.